Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag

Hvis du er i målgruppen, kan du i begyndelsen af december, søge om udbetaling af dit efterlønsbidrag

Læs siden op

Er du i målgruppen?

Målgruppen består af medlemmer, der:

  • Er født efter den 1. januar 1959.
  • Er tilmeldt efterlønsordningen, og som ikke tidligere har fået efterlønsbidraget udbetalt.
  • Ikke har nået efterlønsalderen/fået udstedt et efterlønsbevis før den 1. januar 2022.

Hvis du ikke er i målgruppen, kan du ikke få dit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

Hvis du ikke er i målgruppen, men går på Tidlig Pension (Arne-pension) efter den 1. januar 2022, kan du søge om at få dit efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant minus et fradrag på 30% (skat).

Udbetaling af efterlønsbidrag

Hvis du er i ovennævnte målgruppe, kan du i perioden 1. januar til 30. juni 2022 træde ud af efterlønsordningen og få dit efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant og skattefrit. 

Muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget er indført i forbindelse med, at man fra politisk side vedtog Tidlig Pension - også kaldet Arne-pensionen, der gælder fra 1. januar 2022.

Skattefriheden gælder dog kun for efterlønsbidrag indbetalt til a-kassen til og med den 10. oktober 2020. Efterlønsbidrag indbetalt efter den 10. oktober 2020 og frem til udtrædelsestidspunktet fratrækkes en afgift på 30%.

Konsekvenser af et fravalg af efterlønsordningen

En udbetaling af efterlønsbidraget betyder, at du for altid har fravalgt efterlønsordningen. Hvis du fravælger ordningen, mister du din mulighed for at gå efterløn.

Et fravalg af efterlønsordningen betyder også, at du ikke kan optjene skattefri præmier.

Du vil ej heller kunne få et seniorjob

Sådan får du udbetalt dit efterlønsbidrag

I begyndelsen af december, skal du udfylde en særlig blanket. Den vil være tilgængelig her på siden, så snart den tekniske løsning er er klar. På det tidspunkt vil du modtage et brev i din indbakke på Min side, med oplysninger om, hvordan du søger. 

Udbetalingen af efterlønsbidraget vil finde sted i slutningen af januar 2022, hvis du har søgt om det i december 2021.

Vær opmærksom på, at evt. gæld til a-kassen vil blive modregnet i udbetalingen.

Ansøgning om tidlig pension

Hvis du ønsker at søge om Tidlig Pension, skal du udfylde en ansøgning på borger.dk. Her finder du en udførlig vejledning om betingelserne for ret til tidlig pension. Det er Udbetaling Danmark, som skal vejlede om dig om din evt. ret til tidlig pension. Hvis du har spørgsmål, så ring på telefon 7012 8094.

Relateret nyheder