Dagpenge fra a-kassen

Hvad er beskæftigelseskrav og indkomstkrav for dagpenge?

Udover medlemskabet af a-kassen, skal du også opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, hvis du skal have udbetalt dagpenge.

Om det er indkomstkravet eller beskæftigelseskravet du skal opfylde, afhænger af om du før har modtage dagpenge.

Indkomstkravet 2025

Hvis du ikke før har været ledig og modtaget dagpenge, eller hvis det er mere end 3 år siden, at din dagpengeret sidst udløb, skal du opfylde indkomstkravet for at få ret til at modtage dagpenge. Det betyder, at du skal have tjent et vist årligt beløb.

Indkomstkravet sikrer fx, at du ikke kan være frivilligt hjemmegående, evt. med lidt arbejde hist og her og så pludselig vælge at få udbetalt dagpenge.

I 2025 er indkomstkravet på 273.504 kr. for fuldtidsforsikrede, som du skal have tjent inden for de sidste 3 år. For at sikre, at der ikke blot tjenes et højt beløb lige op til ønsket om dagpenge, kan der maksimalt medtages 22.792 kr. for fuldtidsforsikrede om måneden i beregningen.

Derudover medtages kun indkomst, der er tjent, mens du har været medlem af en a-kasse. Har du kun været medlem af en a-kasse det seneste år, vil det kun være indkomsten i denne periode, der kan medregnes. Indkomstkravet er dog det samme.

Den løn, der medregnes, skal selvfølgelig være i overensstemmelse med gældende lovgivning og eventuelle overenskomster.

Beskæftigelseskravet 2025

Hvis du før har modtaget dagpenge, skal du genoptjene retten til nye dagpenge ved at opfylde et beskæftigelseskrav. Beskæftigelseskravet består i, at du som fuldtidsforsikret skal arbejde og indberette mindst 1.924 timer, hvilket svarer til 1 års arbejde, inden for en periode på 3 år. Som deltidsforsikret skal du arbejde og indberette mindst 1.258 løntimer inden for samme periode.

Ligesom ved indkomstkravet er det ved beskæftigelseskravet også kun den tid, du er tilmeldt en a-kasse, der gælder. Det vil sige, at hvis du har arbejdet 1.924 timer jævnt fordelt over de sidste 2 år, men kun været tilmeldt a-kassen det sidste år, har du kun optjent halvdelen af timerne og er endnu ikke dagpengeberettiget.

Ved beskæftigelseskravet gælder ligeledes, at de indberettede arbejdstimer skal være udført inden for lovens og eventuelle overenskomsters rammer. Timer, hvor der er ydet offentligt tilskud i form af fx løntilskud eller jobrotationer, tælles ikke med i beregningen.

Beskæftigelseskontoen

Du skal kun opfylde beskæftigelseskravet, hvis du har opbrugt din ret til dagpenge. Det betyder, at hvis du fx modtager dagpenge i 6 måneder og derefter kommer i job og bliver ledig efter 1 år, kan du fortsætte med at bruge de 1,5 års dagpenge, du havde tilbage fra sidste dagpengeperiode, inden du skal begynde at optjene nye dagpenge.

Vi registrerer dine opbrugte dagpenge på en beskæftigelseskonto. En dagpengeperiode gælder i 2 ud af 3 år.

Opfylder du indkomstkravet vil du som udgangspunkt være berettiget til dagpenge i det der svarer til 3.848 ydelsestimer inden for en samlet periode på 36 måneder. Som deltidsforsikret kan du få dagpenge i en periode på i alt 3.120 timer inden for en periode på 36 måneder. Timerne svarer til 2 års dagpenge inden for 3 år.

Den 2-årige dagpengeperiode kan forlænges 1 gang. Her anvender vi det ustøttede arbejde, du måtte have haft i løbet af den 2 årige dagpengeperiode. Vi kan maksimalt forlænge med det er svarer til 962 løntimer. Hver løntime forlænger dagpengeperioden med 2 timer. 962 løntimer giver derfor en forlængelse af dagpengeperioden på 1 år. 

Forbrug af dagpengeretten

Du bruger af dine ydelsestimer/dagpengetimer, når du får udbetalt dagpenge, EØS-dagpenge, feriedagpenge og supplerende dagpenge.  Du bruger også af dine dagpengetimer, hvis du deltager i jobrettet uddannelse, er i job med løntilskud eller afvikler karantænetimer. Ved sygdom tæller de første 6 uger også som forbrug.

Beskæftigelseskontoen

Du skal kun opfylde beskæftigelseskravet, hvis du har opbrugt din ret til dagpenge. Det betyder, at hvis du fx modtager dagpenge i 6 måneder og derefter kommer i job og bliver ledig efter 1 år, kan du fortsætte med at bruge de 1,5 års dagpenge, du havde tilbage fra sidste dagpengeperiode, inden du skal begynde at optjene nye dagpenge.

Vi registrerer dine opbrugte dagpenge på en beskæftigelseskonto. En dagpengeperiode gælder i 2 ud af 3 år.

Forlængelse af dagpengeperioden

Hvis du har opbrugt dine dagpenge, men sporadisk har været i arbejde fx som vikar, har du mulighed for at forlænge din dagpengeperiode med de løntimer, du har arbejdet, siden du begyndte at modtage dagpenge.

Hver lønarbejdstime bliver omregnet til 2 dagpengetimer. Du kan højst optjene 962 løntimer, som omregnes til 1.924 dagpengetimer, hvilket svarer til 1 års dagpenge.

De ekstra optjente dagpenge skal bruges inden for en periode på 3 gange antallet af timer, du har arbejdet. Dog maksimalt halvandet år, da du maksimalt kan optjene et halvt års løntimer.

Forlængelse af dagpengeperioden

Hvis du har opbrugt dine dagpenge, men har været i arbejde i kortere eller længere perioder - fx forskellige vikariater eller tidsbegrænsede ansættelser, har du mulighed for at forlænge din dagpengeperiode med de løntimer, du har arbejdet, siden du begyndte at modtage dagpenge.

Hver lønarbejdstime bliver omregnet til 2 dagpengetimer. Du kan højst optjene 962 løntimer, som omregnes til 1.924 dagpengetimer, hvilket svarer til 1 års dagpenge.

De ekstra optjente dagpenge skal bruges inden for en periode på 3 gange antallet af timer, du har arbejdet. Dog maksimalt halvandet år, da du maksimalt kan optjene et halvt års løntimer.

Genoptjening af en ny dagpengeperiode (genindplacering)

Du kan optjene en ny 2-årig dagpengeret, hvis du, siden du sidst fik dagpenge, har fået indberettet mindst 1924 løntimer til indkomstregisteret. Det svarer til, at du som lønmodtager har haft mindst 1 års fuldtidsarbejde inden for 3 år.

Hvis du har haft indkomst fra en selvstændig virksomhed (din egen eller en du er medejer af) kan overskuddet, hvis det er stort nok, bruges til at genoptjene en dagpengeret.

OBS! Støttet arbejde, dvs. arbejde, hvor din arbejdsgiver har modtaget tilskud til din løn, kan ikke anvendes/medregnes.

Din dagpengesats

Hvad du helt præcist kan få i dagpenge, afhænger af den indkomst du har haft, før du blev ledig. Vi beregner din dagpengesats som et gennemsnit af din lønindkomst i de 12 måneder, hvor du har haft den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder.

Dine dagpenge kan maksimalt udgøre 90 % af den lønindtægt, som du havde, inden du blev ledig.

Den maksimale dagpengesats er på 21.092 kr. om måneden (som fuldtidsforsikret) – for at være berettiget til denne sats, kræver det, at du i gennemsnit har haft en indkomst på mindst 25.473 kr. om måneden (2025-tal).

Beskæftigelsestillæg i 3 måneder

Du kan i nogle tilfælde få forhøjet din dagpengesats med et beskæftigelsestillæg på op til 3.978 kr. (2025) pr. måned som fuldtidsforsikret i de første 3 måneder svarende til 481 timer som fuldtidsforsikret. Det betyder i givet fald, at du i 3 måneder vil få udbetalt op til maks. 25.070 kr. måned før skat. Forudsat, at du opfylder betingelserne, som er:

• Have været medlem af en a-kasse uafbrudt de seneste 4 år forud for indplaceringen i dagpengeperioden. Du kan godt have skiftet medlemstype fra fx studerende til dimittend og du kan godt have skiftet a-kasse i den 4-årige periode. Det afgørende er, at der tidsmæssigt ikke må være huller i medlemsskabsperioden.
• Hvis du er nyledig og har fået dagpengeret på baggrund af indkomstkravet, så skal du opfylde et "dobbelt" indkomstkrav for også at kunne få tillægget. Det betyder at du inden for de seneste 3 år skal have haft en indkomst på 547.008 kr. (totalt set). Du kan dog maksimalt medregne 22.792 kr. pr. måned (indkomstloftet). 
• Hvis du har (gen)optjent retten til en ny dagpengeperiode ved at opfylde beskæftigelseskravet (på baggrund af løntimer) inden for de sidste 3 år, skal du opfylde et "dobbelt" beskæftigelseskrav (2 x 1924 timer) for også at kunne få tillægget. Det betyder at du skal have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret inden for de sidste 3 år forud for ledigheden.
• Du skal have haft en lønindkomst, som gør at du kan få beregnet en dagpengesats der overstiger 100% af den maksimale dagpengesats. 
• Hvis du har ret til beskæftigelsestillægget, så skal du være opmærksom på, at du kun kan få tilllægget i 3 måneder. Herefter sættes din sats ned til den maksimale dagpengesats.

Se de gældende dagpengesatser.

Du har en særlig oplysningspligt 

Udfyld en ansøgning om dagpenge på Min side.

Du skal bl.a. oplyse om dit seneste ansættelsesforhold, samt årsagen til at du nu søger om dagpenge. Du skal også oplyse om, hvorvidt du ejer/har ejet en selvstændig virksomhed eller fx har arbejdet i din ægtefælle/samlevers virksomhed. 

Hvis du fx har et CVR-nummer, er medejer af en virksomhed (uanset art eller størrelse), så skal du svare på en række supplerende spørgsmål (særskilt spørgeskema).

Hvis din arbejdsgiver har opsagt dig, skal du huske at uploade opsigelsen på Min side.

Det koster dagpenge, hvis du selv er årsag til, at du er blevet ledig

Du kan blive anset for selvforskyldt ledig, hvis du opsiger et arbejde eller afskediges af en grund, der væsentligst skyldes dig. Tilsvarende gælder, hvis du ophører i et tilbud fra jobcentret eller afslår et sådant tilbud. Du kan også blive selvforskyldt ledig, hvis du afslår et arbejde som du er henvist til af jobcentret. I disse situationer vil du blive pålagt 3 ugers karantæne.

Hvis du 2 gange inden for 12 måneder bliver anset for selvforskyldt ledig, vil du miste retten til dagpenge, indtil du har haft ustøttet arbejde i mindst 300 timer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger til e-indkomstregistret eller 276 timer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger til e-indkomstregistret.

Læs mere om de gyldige grunde

Hvilke betingelser indeholder din fratrædelsesaftale?

Hvis du indgår en fratrædelsesaftale kan det koste dig 3 ugers karantæne, fordi du som udgangspunkt anses for at være blevet opsagt. 

Du bør som udgangspunkt aldrig selv sige op. Men det betyder ikke, at det ikke kan være en god mulighed at indgå en fratrædelsesaftale med arbejdsgiveren, hvis du er varslet afskedigelse, eller der er en nærliggende risiko for afskedigelse. 

Hvis du står i en situation, hvor arbejdsgiveren truer med en opsigelse for at få dig til at sige op, bør du ikke lade sig presse. Du bør i stedet kontakte din lokalafdeling og evt. foreslå arbejdsgiveren en fratrædelsesaftale, hvis arbejdsgiveren under alle omstændigheder vil afskedige dig.

Du skal ved en indgåelse af en evt. fratrædelsesaftale sikre dig, at du ikke accepterer et forkortet opsigelsesvarsel. Derfor bør din lokalafdeling i videst muligt omfang, være med på sidelinjen, så du er sikker på, at indholden i aftalen er i overensstemmelse med det aftalte.

Det er vigtigt at du hurtigt får oprettet dit CV på jobnet.dk

Du opretter dit CV på jobnet.dk. Husk, at det altid skal være søgbart for arbejdsgivere. Det bliver det automatisk, når du har udfyldt de obligatoriske felter - uddannelse, arbejdserfaring, kontaktoplysninger, "jeg søger job som" og ansættelsesbetingelser. 

Vejledning om oprettelse af CV på jobnet.dk - har du spørgsmål til, hvordan du opretter dit CV på jobnet.dk, bør du kontakte Jobnetsupporten på telefon 7015 2030.

På det CV- og vejledningsmøde vi indkalder dig til i lokalafdelingen, gennemgår vi sammen dit CV og godkender det - forudsat, at du har gjort det søgbart for arbejdsgivere. 

Du skal til 3 jobsamtaler når du bliver ledig

Du vil i de første 3 måneder du er ledig opleve et enklere kontaktforløb, da du som udgangspunkt kun skal forholde dig til én aktør. 

Mødepligt

Du bliver indkaldt til den første jobsamtale umiddelbart efter, at du har tilmeldt dig som ledig på jobnet.dk.

De 3 jobsamtaler finder sted i din lokalafdeling og kræver, at du møder fysisk frem til den første af samtalerne. Til de efterfølgende samtaler kan vi aftale, at de foregår digitalt, hvis du foretrækker det.

Du skal være opmærksom på, at du har pligt til at deltage i samtalerne - hvis du udebliver vil det som udgangspunkt få indflydelse på din ret til dagpenge.

Se denne vejledningsvideo om jobsøgning, Min Plan og jobsamtaler i a-kassen

Husk at booke samtaler i a-kassen og på Jobcenteret

Som dagpengemodtager har du pligt til selv at booke dine jobsamtaler i Jobcenteret og i a-kassen.

Når det er tid at booke din samtale, får du en frist til at booke samtalen. Booker du ikke din samtale inden fristen udløber, bliver du afmeldt jobcentret som ledig. 

Du kan ikke få dagpenge fra den dag, du blev afmeldt og frem til, at du tilmelder dig igen. Det er derfor vigtigt at du, så hurtigt som muligt, tilmelder dig igen.

Det koster dyrt, hvis du udebliver fra samtaler i a-kassen og på Jobcenteret

Det er vigtigt at møde op til de samtaler, du er blevet indkaldt til eller selv har booket hos Jobcentret eller i a-kassen. Hvis du udebliver fra en samtale, som du er indkaldt til eller selv har booket, mister du retten til dagpenge, indtil du kontakter mødeindkalder, medmindre du har en gyldig grund til at melde afbud til samtalen.

Hvis du kontakter mødeindkalder samme dag eller inden samtalen skulle afholdes, mister du kun dagpenge for mødedagen. 

En gyldig grund kan være, at du på mødetidspunktet er indkaldt til en jobsamtale hos en arbejdsgiver, eller hvis du er på arbejde på mødetidspunktet. Du skal heller ikke møde, hvis du afholder korrekt anmeldt ferie på dagen – eller hvis du allerede er sygemeldt på jobnet.dk

Hvis du er forhindret i at komme til en samtale i a-kassen, skal du kontakte os med det samme. Hvis muligt inden mødet skal afholdes. På den måde kan vi hurtigt tage stilling til om du har en gyldig grund til at aflyse samtalen og finde en ny mødetid til dig.

Hvis du er forhindret i at møde til en samtale i Jobcenteret, skal du kontakte Jobcenteret med det samme – om muligt inden mødets afholdelse.

Sanktioner for selvforskyldt ledighed

Du kan blive anset for selvforskyldt ledig, hvis du opsiger et arbejde eller afskediges af en grund, der væsentligst skyldes dig. Tilsvarende gælder, hvis du ophører i et tilbud fra jobcentret eller afslår et sådant tilbud. Du kan også blive selvforskyldt ledig, hvis du afslår et arbejde som du er henvist til af jobcentret. I disse situationer vil du blive pålagt 3 ugers karantæne.

Hvis du 2 gange inden for 12 måneder bliver anset for selvforskyldt ledig, vil du miste retten til dagpenge, indtil du har haft ustøttet arbejde i mindst 300 timer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger til e-indkomstregistret eller 276 timer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger til e-indkomstregistret.

Husk at søge mindst 2 jobs pr. uge - og husk at logge dem i Jobloggen

At være aktivt jobsøgende betyder, at du aktivt skal søge arbejde, ligesom du skal kunne overtage formidlet arbejde med dags varsel. Du skal søge arbejde inden for de områder, hvor du uddannet og har erhvervserfaring. Hvis det er flere områder, så er det inden for alle områderne du skal søge.

Der må ikke være nogen hindringer af fx helbredsmæssig art for, at du kan overtage arbejde. I modsat fald skal du kontakte os, så vi sammen kan sikre, at du ikke får problemer med at opfylde de betingelserne der ligger i rådighedsreglerne.

Se denne vejledningsvideo, hvis du får arbejde.

At du står til rådighed er afgørende for din ret til dagpenge 

At stå til rådighed indbefatter blandt andet, at du skal være aktivt jobsøgende og opfylde de krav, som er fastsat i dagpengereglerne. 

Rådighedsforpligtelsen også, at du:

• Bor og opholder dig i Danmark
• Er tilmeldt på jobnet.dk og har et aktivt søgbart CV på Jobnet.dk
• Deltager i de møder/samtaler, du indkaldes til i a-kassen (lokalafdelingen) og på Jobcenteret
• Kan overtage rimeligt arbejde med dags varsel (rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som du kan varetage)
• Er aktivt jobsøgende og hver uge registrerer de jobs du søger i Jobloggen på jobnet.dk. Du skal også uploade konkrete eksempler på nogle af dine ansøgninger
• Søger de evt. konkrete stillinger, som vi eller Jobcenteret har henvist dig til at søge
• Ikke forbeholder din arbejdskraft for sæsonarbejde eller kun søger arbejde hos en bestemt arbejdsgiver - eller kun søger arbejde i udlandet
• Hvis du har flere uddannelser og forskellig erhvervserfaring, skal du - også - søge arbejde inden for disse områder 

Hvis du ikke overholder ovennævnte betingelser vil det kunne få dagpengemæssige konsekvenser for dig. Du vil kunne miste din ret til dagpenge i en kortere eller længere periode.

Se denne vejledningsvideo om rådighedsreglerne

Sanktioner for selvforskyldt ledighed

Du kan blive anset for selvforskyldt ledig, hvis du opsiger et arbejde eller afskediges af en grund, der væsentligst skyldes dig. Tilsvarende gælder, hvis du ophører i et tilbud fra jobcentret eller afslår et sådant tilbud. Du kan også blive selvforskyldt ledig, hvis du afslår et arbejde som du er henvist til af jobcentret. I disse situationer vil du blive pålagt 3 ugers karantæne.

Hvis du 2 gange inden for 12 måneder bliver anset for selvforskyldt ledig, vil du miste retten til dagpenge, indtil du har haft ustøttet arbejde i mindst 300 timer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger til e-indkomstregistret eller 276 timer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger til e-indkomstregistret.

Du har pligt til at deltage i tilbud som aftales med os og Jobcenteret

Hvis du udebliver fra et tilbud som du er startet i, kan du ikke få dagpenge indtil du deltager i tilbuddet igen, medmindre du;

• er startet i arbejde, er til ansættelsessamtale eller deltager i samtale eller aktivitet på tidspunktet for udeblivelsen
• har korrekt anmeldt ferie eller meldt sygdom inden udeblivelsen
• har fravær, der vil give mulighed for tjenestefrihed i et ordinært ansættelsesforhold.

Sanktioner for selvforskyldt ledighed

Du kan blive anset for selvforskyldt ledig, hvis du opsiger et arbejde eller afskediges af en grund, der væsentligst skyldes dig. Tilsvarende gælder, hvis du ophører i et tilbud fra jobcentret eller afslår et sådant tilbud. Du kan også blive selvforskyldt ledig, hvis du afslår et arbejde som du er henvist til af jobcentret. I disse situationer vil du blive pålagt 3 ugers karantæne.

Hvis du 2 gange inden for 12 måneder bliver anset for selvforskyldt ledig, vil du miste retten til dagpenge, indtil du har haft ustøttet arbejde i mindst 300 timer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger til e-indkomstregistret eller 276 timer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger til e-indkomstregistret.

Hvis du ikke sender dit dagpengekort mister du retten til ydelser i den måned

Du skal huske, at udfylde dit dagpengekort i slutningen af hver måned:  Udfyld dit dagpengekort

Læs forinden vejledningen om, hvordan du udfylder kortet: Vejledning - udfyldelse af dagpengekort

Hvis du er i tvivl om, hvornår kortet kan/skal udfyldes: Udbetalingsperioder i 2025

Hvis du arbejder mange timer, kan du ikke få supplerende dagpenge

Du får ingen udbetaling af dagpenge/supplerende dagpenge, hvis ikke vi kan udbetale for mindst 14,8 timer i en given måned.

Det betyder helt konkret, at såfremt du har et samlet fradrag for mere end 145,53 timer i en måned, kan du ikke få udbetalt dagpenge i den måned.

Det kaldes for mindsteudbetalingsreglen.

Vi har pligt til at konkroller de oplysninger du giver os

De oplysninger du skriver på dit dagpengekort bliver sammenholdt med oplysninger om løntimer, som arbejdsgiverne indberetter til indkomstregisteret. Meningen med dette, er at sikre, at du har fået en korrekt udbetaling.

”Gætteperiode”

Når du sender dit dagpengekort til os inden måned er udløbet, oplyser du om de evt. løntimer du forventer at have i den sidste del af måneden. Det kaldes "gætteperioden", hvor der er mulighed for, at regulere mulige uoverenstemmelser.

Efterregulering og betaling

Hvis du har oplyst for mange timer sammenlignet med det din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregisteret, vil du modtage en efterbetaling fra, da du i så fald ikke har fået en korrekt udbetaling.

Har du oplyst færre løntimer end din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregisteret, vil vi foretage en modregning i det du har fået for meget. Vi modregner i den næste dagpengeudbetaling. Hvis det måtte vise sig, at vi ikke kan foretage en modregning inden for 3 måneder (hvis du fx er gået i arbejde) skriver vi til dig via Min side og beder dig om at overføre beløbet til os..

Din udbetaling af dagpenge er foreløbig

Du får udbetalt dagpenge "på forskud". Det betyder, at der er tale om en foreløbig udbetaling fra vores side. Hvis vores kontrol viser, at du har fået for meget udbetalt, vil vi regulere den.

Løntimer

Du skal oplyse om dine løntimer og din lønindtægt på dagpengekortet. Når vi skal kontrollere din udbetaling, tager vi udgangspunkt i dine løntimer. Det er derfor meget vigtigt, at du udfylder dagpengekortet så korrekt og så godt som det er muligt. Du skal således altid oplyse det antal timer, du har arbejdet, og som du får løn for i den pågældende måned. Husk også at oplyse om merarbejde og ulønnet arbejde.

Nedenfor kan du læse om typiske årsager til, at der er uoverensstemmelse mellem timerne på dit dagpengekort og i Indkomstregistret, som betyder, at vi vil undersøge, om din dagpenge skal efterreguleres.

Typiske uoverensstemmelser, når vi kontrollerer dine dagpenge:

- Du har glemt at oplyse om løntimer, som du har fået udbetalt for merarbejde.

- Du har glemt at oplyse om ulønnet arbejde.

- Din lønperiode er en forskudt måned (fx fra den 20. til den 19. i den efterfølgende måned). Bemærk at du stadig skal skrive de timer på dagpengekortet, som du reelt har haft fra den 1. til den 30. eller 31. i måneden.

- Din lønperiode følger ikke kalendermåneden, fx fordi du er ugelønnet, 14.dagslønnet eller månedslønnet med varierende antal løntimer, hvilket sjældent passer med en hel kalendermåned. Bemærk at du stadig skal skrive de timer på, som du reelt har haft fra den 1. til den 30. eller 31. i måneden.

OBS! Følger din lønperiode ikke kalendermåneden, er det vigtigt, at du selv holder regnskab over antallet af de arbejdstimer, som du har haft i måneden. Det er en god idé, at du i en kalender eller en vagtplan skriver de løntimer, du har haft dag for dag. Du kan også vælge at gemme dine timesedler.

Er forskellen på de oplyste timer mere eller mindre end 37 løntimer?

Er forskellen på de oplyste timer mere end 37 timer, sender vi dig en høring, hvor du inden en bestemt tidsfrist skal forklare, hvorfor der er forskel på løntimerne på dagpengekortet og på din arbejdsgivers indberetning til indkomstregistret. Forskellen på mere end 37 timer behøver ikke at betyde, at du har gjort noget forkert, da det fx kan være din arbejdsgiver, der har indberettet et forkert timetal til indkomstregistret.

Er forskellen mindre end 37 timer

Er forskellen mindre end 37 timer, vil du få en besked fra os om, at din næste udbetaling vil blive reguleret samt beløbets størrelse. Vi fortæller også, hvad du skal gøre, hvis du ikke er enig og ønsker at klage over for vores regulering.

Ingen bagatelgrænse

Der er ingen bagatelgrænse for, hvor meget der skal reguleres. Vi skal derfor – uanset beløbets størrelse – regulere din udbetaling, når der er forskel på de oplyste timer på dagpengekortet og arbejdsgiverens indberetning til indkomstregistret.

Du bliver fratrukket 1 dags dagpenge

Du mister en dags dagpenge, hver 4. måned, hvis du har fået indberettet mindre end 148 løntimer til indkomstregisteret i perioden. Den første 4-månedersperiode starter fra den 1. i den måned, hvor du får udbetalt dagpenge. Er datoen fx den 1. juli 2023, er det juli, der er den første måned i perioden. Den næste 4-månedersperiode starter dagen efter den seneste 4-månedersperiode er afsluttet. Optjener du ret til en ny dagpengeperiode, begynder en ny 4-månedersperiode. 

4-månedersperioden forlænges med antallet af kalendermåneder, hvor du fx har fået sygedagpenge, barselsdagpenge og/eller støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn. Perioden forlænges dog ikke med kalendermåneder, hvis du i perioden også har fået udbetalt dagpenge. 

4-månedersperioden forlænges også, hvis du i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse som led i uddannelsesløft.

Hvis 4-månedersperioden forlænges, pålægges karensen ved udløbet af den forlængede 4-månedersperiode.

Undtagelser for karens

Du bliver ikke pålagt en karens, hvis du for 4-månedersperioden eller den forlængede 4-månedersperiode har fået indberettet mere end 148 løntimer som til indkomstregisteret. Du bliver heller ikke pålagt karens, hvis du ikke modtager dagpenge for den sidste måned i 4-månedersperioden eller i den forlængede 4-månedersperiode.

Dog bliver du pålagt en karens, hvis du i hele eller en del af karensmåneden har:

• modtaget førtidspension
• været ansat i løntilskud
• afviklet karantæne

I disse situationer udskydes karensen.

Din dagpengeret afkortes, hvis du har fået dagpenge i lang tid

Hvis du sammenlagt har fået dagpenge i 4 år (7.696 udbetalte timer) indenfor en periode på 8 år, vil din dagpengeperiode blive afkortet med 1 måned.

Hvis du har mindre end 1 måneds dagpenge tilbage, gælder afkortningen først fra næste ny-indplacering i dagpengesystemet.

Er du blevet syg?

Hvis du bliver syg i din ledighedsperiode skal du oplyse om det på jobnet.dk på din første sygedag. Vi får automatisk besked om din sygemelding.

Du vil, som udgangspunkt, få udbetalt dagpenge fra a-kassen de første 14 dage af din sygdomsperiode. Hvis du er syg udover 14 dage, vil du skulle have sygedagpenge fra din kommune (Udbetaling Danmark). 

Se denne vejledningsvideo om, hvordan du melder dig syg

Er du kommet i arbejde?

Når du får nyt arbejde, er det et par forhold, du skal være opmærksom på.

Se derfor denne vejledningsvideo når du er gået i arbejde