Dagpenge fra a-kassen

Meld dig ledig på jobnet.dk på den første dag du er ledig. Du kan tidligst modtage dagpenge fra den dag, hvor du er tilmeldt som ledig på Jobcenteret.

Se denne vejledningsvideo om hvad du skal gøre som ledig

OBS! Hvis du har problemer med at logge på jobnet.dk, skal du kontakte Jobnetsupporten på telefon 7015 2030.

Udfyld en ansøgning om dagpenge på Min side.

Her skal du bl.a. oplyse om dit seneste ansættelsesforhold, samt årsagen til at du nu søger om dagpenge. Vær opmærksom på, at du også skal oplyse om, hvorvidt du ejer/har ejet en selvstændig virksomhed eller fx har arbejdet i din ægtefælle/samlevers virksomhed. I så fald, vil du skulle svare på yderligere spørgsmål (særskilt spørgeskema).

Hvis din arbejdsgiver har opsagt dig, skal du indscanne din ansættelsesaftale og opsigelsen og huske at uploade begge dele (PDF-fil) på Min side.

Hvis du selv siger dit arbejde op, får du som udgangspunkt karantæne i 3 uger. Det betyder, at du ikke kan få udbetalt dagpenge i 3 uger. Det gælder både, hvis du siger et fuldtidsarbejde eller et deltidsarbejde op. Det kaldes selvforskyldt ledighed.

Du bliver også betragtet som selvforskyldt ledig, hvis du siger nej til et arbejde, som dit Jobcenter har henvist dig til.

Man kan sammenligne karantænen lidt med en selvrisiko på andre forsikringer. Forsikringsmæssigt er tankegangen, at man som forsikret selv har en forpligtelse til at forsøge at afværge ”skaden” – i dette tilfælde, at man mister sit arbejde og dermed sin lønindtægt.

Du kan også blive selvforskyldt ledig, hvis du afskediges af grunde, der skyldes dig selv. Det kan være accept af et for kort opsigelsesvarsel, bortvisning/afskedigelse på grund af tyveri fra arbejdspladsen, alkohol i arbejdstiden eller lignende. Der er dog enkelte grunde til at opsige sit arbejde, som anerkendes som gyldige, og som derfor ikke medfører karantæne.

Læs mere om de gyldige grunde

Du opretter dit CV på jobnet.dk. Husk, at det altid skal være søgbart for arbejdsgivere. Det bliver det automatisk, når du har udfyldt de obligatoriske felter - uddannelse, arbejdserfaring, kontaktoplysninger, "jeg søger job som" og ansættelsesbetingelser. 

Vejledning om oprettelse af CV på jobnet.dk - har du spørgsmål til, hvordan du opretter dit CV på jobnet.dk, bør du kontakte Jobnetsupporten på telefon 7015 2030.

På det CV- og vejledningsmøde vi indkalder dig til i lokalafdelingen, gennemgår vi sammen dit CV og godkender det - forudsat, at du har gjort det søgbart for arbejdsgivere. 

Bliver du tilmeldt på jobnet.dk og skal have dagpenge efter den 1. januar 2024, vil du opleve en tæt kontakt med os da vi fra den dato, overtager en større del af de samtaler, som tidligere har ligget i Jobcenteret. 

Du vil i de første 3 måneder du er ledig opleve et enklere kontaktforløb, da du som udgangspunkt kun skal forholde dig til én aktør. Vær opmærksom på, at såfremt du allerede er tilmeldt Jobcenteret og modtager dagpenge før den 1. januar 2024, så kan du blive en del af "overgangsgruppe", hvor du fortsætter dit igangværende forløb hos Jobcenteret.

Mødepligt

Du bliver indkaldt til den første jobsamtale umiddelbart efter, at du har tilmeldt dig som ledig på jobnet.dk.

De 3 jobsamtaler finder sted i din lokalafdeling og kræver, at du møder fysisk frem til den første af samtalerne. Til de efterfølgende samtaler kan vi aftale, at de foregår digitalt, hvis du foretrækker det.

Du skal være opmærksom på, at du har pligt til at deltage i samtalerne - hvis du udebliver vil det som udgangspunkt få indflydelse på din ret til dagpenge.

Se denne vejledningsvideo om jobsøgning, Min Plan og jobsamtaler i a-kassen

At være aktivt jobsøgende betyder, at du aktivt skal søge arbejde, ligesom du skal kunne overtage formidlet arbejde med dags varsel. Du skal søge arbejde inden for de områder, hvor du uddannet og har erhvervserfaring. Hvis det er flere områder, så er det inden for alle områderne du skal søge.

Der må ikke være nogen hindringer af fx helbredsmæssig art for, at du kan overtage arbejde. I modsat fald skal du kontakte os, så vi sammen kan sikre, at du ikke får problemer med at opfylde de betingelserne der ligger i rådighedsreglerne.

Se denne vejledningsvideo, hvis du får arbejde.

Du skal huske, at udfylde dit dagpengekort i slutningen af hver måned:  Udfyld dit dagpengekort

Læs forinden vejledningen om, hvordan du udfylder kortet: Vejledning - udfyldelse af dagpengekort

Hvis du er i tvivl om, hvornår kortet kan/skal udfyldes: Udbetalingsperioder i 2023

Du får ingen udbetaling af dagpenge/supplerende dagpenge, hvis ikke vi kan udbetale for mindst 14,8 timer i en given måned.

Det betyder helt konkret, at såfremt du har et samlet fradrag for mere end 145,53 timer i en måned, kan du ikke få udbetalt dagpenge i den måned.

Det kaldes for mindsteudbetalingsreglen.

De oplysninger du skriver på dit dagpengekort bliver sammenholdt med oplysninger om løntimer, som arbejdsgiverne indberetter til indkomstregisteret. Meningen med dette, er at sikre, at du har fået en korrekt udbetaling.

”Gætteperiode”

Når du sender dit dagpengekort til os inden måned er udløbet, oplyser du om de evt. løntimer du forventer at have i den sidste del af måneden. Det kaldes "gætteperioden", hvor der er mulighed for, at regulere mulige uoverenstemmelser.

Efterregulering og betaling

Hvis du har oplyst for mange timer sammenlignet med det din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregisteret, vil du modtage en efterbetaling fra, da du i så fald ikke har fået en korrekt udbetaling.

Har du oplyst færre løntimer end din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregisteret, vil vi foretage en modregning i det du har fået for meget. Vi modregner i den næste dagpengeudbetaling. Hvis det måtte vise sig, at vi ikke kan foretage en modregning inden for 3 måneder (hvis du fx er gået i arbejde) skriver vi til dig via Min side og beder dig om at overføre beløbet til os..

Din udbetaling af dagpenge er foreløbig

Du får udbetalt dagpenge "på forskud". Det betyder, at der er tale om en foreløbig udbetaling fra vores side. Hvis vores kontrol viser, at du har fået for meget udbetalt, vil vi regulere den.

Løntimer

Du skal oplyse om dine løntimer og din lønindtægt på dagpengekortet. Når vi skal kontrollere din udbetaling, tager vi udgangspunkt i dine løntimer. Det er derfor meget vigtigt, at du udfylder dagpengekortet så korrekt og så godt som det er muligt. Du skal således altid oplyse det antal timer, du har arbejdet, og som du får løn for i den pågældende måned. Husk også at oplyse om merarbejde og ulønnet arbejde.

Nedenfor kan du læse om typiske årsager til, at der er uoverensstemmelse mellem timerne på dit dagpengekort og i Indkomstregistret, som betyder, at vi vil undersøge, om din dagpenge skal efterreguleres.

Typiske uoverensstemmelser, når vi kontrollerer dine dagpenge:

- Du har glemt at oplyse om løntimer, som du har fået udbetalt for merarbejde.

- Du har glemt at oplyse om ulønnet arbejde.

- Din lønperiode er en forskudt måned (fx fra den 20. til den 19. i den efterfølgende måned). Bemærk at du stadig skal skrive de timer på dagpengekortet, som du reelt har haft fra den 1. til den 30. eller 31. i måneden.

- Din lønperiode følger ikke kalendermåneden, fx fordi du er ugelønnet, 14.dagslønnet eller månedslønnet med varierende antal løntimer, hvilket sjældent passer med en hel kalendermåned. Bemærk at du stadig skal skrive de timer på, som du reelt har haft fra den 1. til den 30. eller 31. i måneden.

OBS! Følger din lønperiode ikke kalendermåneden, er det vigtigt, at du selv holder regnskab over antallet af de arbejdstimer, som du har haft i måneden. Det er en god idé, at du i en kalender eller en vagtplan skriver de løntimer, du har haft dag for dag. Du kan også vælge at gemme dine timesedler.

Er forskellen på de oplyste timer mere eller mindre end 37 løntimer?

Er forskellen på de oplyste timer mere end 37 timer, sender vi dig en høring, hvor du inden en bestemt tidsfrist skal forklare, hvorfor der er forskel på løntimerne på dagpengekortet og på din arbejdsgivers indberetning til indkomstregistret. Forskellen på mere end 37 timer behøver ikke at betyde, at du har gjort noget forkert, da det fx kan være din arbejdsgiver, der har indberettet et forkert timetal til indkomstregistret.

Er forskellen mindre end 37 timer

Er forskellen mindre end 37 timer, vil du få en besked fra os om, at din næste udbetaling vil blive reguleret samt beløbets størrelse. Vi fortæller også, hvad du skal gøre, hvis du ikke er enig og ønsker at klage over for vores regulering.

Ingen bagatelgrænse

Der er ingen bagatelgrænse for, hvor meget der skal reguleres. Vi skal derfor – uanset beløbets størrelse – regulere din udbetaling, når der er forskel på de oplyste timer på dagpengekortet og arbejdsgiverens indberetning til indkomstregistret.

Når du får udbetalt dagpenge i a-kassen skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

At stå til rådighed indbefatter blandt andet, at du skal være aktivt jobsøgende og opfylde de krav, som er fastsat i dagpengereglerne. 

Rådighedsforpligtelsen også, at du:

• Bor og opholder dig i Danmark
• Er tilmeldt på jobnet.dk og har et aktivt søgbart CV på Jobnet.dk
• Deltager i de møder/samtaler, du indkaldes til i a-kassen (lokalafdelingen) og på Jobcenteret
• Kan overtage rimeligt arbejde med dags varsel (rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som du kan varetage)
• Er aktivt jobsøgende og hver uge registrerer de jobs du søger i Jobloggen på jobnet.dk. Du skal også uploade konkrete eksempler på nogle af dine ansøgninger
• Søger de evt. konkrete stillinger, som vi eller Jobcenteret har henvist dig til at søge
• Ikke forbeholder din arbejdskraft for sæsonarbejde eller kun søger arbejde hos en bestemt arbejdsgiver - eller kun søger arbejde i udlandet
• Hvis du har flere uddannelser og forskellig erhvervserfaring, skal du - også - søge arbejde inden for disse områder 

Hvis du ikke overholder ovennævnte betingelser vil det kunne få dagpengemæssige konsekvenser for dig. Du vil kunne miste din ret til dagpenge i en kortere eller længere periode.

Se denne vejledningsvideo om rådighedsreglerne

Som ledig dagpengemodtager, har du pligt til selv at booke en række møder/samtaler i lokalafdelingen og på Jobcenteret. Hvis du ikke booker, kan det have en negativ indvirken på dine dagpengerettigheder.

Samtaler på Jobcenteret, vil som udgangspunkt fremgå af jobnet.dk under "Møder" og i Min Plan i tidslinjen under fremtidige ”Aftaler med jobcenter” og ”Aftaler med a-kasse”.

Samtaler i a-kassen/lokalafdelingen, vil du i videst muligt omfang blive indkaldt til - af os. Der vil dog være nogle samtaler, hvor du - brev i din indbakke på Min side - vil blive bedt om selv at booke mødet.

Den første samtale på Jobcenteret og den første samtale i lokalafdelingen kræver fysisk fremmøde fra din side. De efterfølgende møder/samtaler, vil kunne gennemføres digitalt, hvis du ønsker det.

Opfylder du indkomstkravet vil du som udgangspunkt være berettiget til dagpenge i det der svarer til 3.848 ydelsestimer inden for en samlet periode på 36 måneder. Som deltidsforsikret kan du få dagpenge i en periode på i alt 3.120 timer inden for en periode på 36 måneder. Timerne svarer til 2 års dagpenge inden for 3 år.

Den 2-årige dagpengeperiode kan forlænges 1 gang. Her anvender vi det ustøttede arbejde, du måtte have haft i løbet af den 2 årige dagpengeperiode. Vi kan maksimalt forlænge med det er svarer til 962 løntimer. Hver løntime forlænger dagpengeperioden med 2 timer. 962 løntimer giver derfor en forlængelse af dagpengeperioden på 1 år. 

Forbrug af dagpengeretten

Du bruger af dine ydelsestimer/dagpengetimer, når du får udbetalt dagpenge, EØS-dagpenge, feriedagpenge og supplerende dagpenge.  Du bruger også af dine dagpengetimer, hvis du deltager i jobrettet uddannelse, er i job med løntilskud eller afvikler karantænetimer. Ved sygdom tæller de første 6 uger også som forbrug.

Beskæftigelsestillæg i 3 måneder

For at være berettiget til tillægget, skal du opfylde følgende 3 krav:

Medlemskrav: have været medlem af en a-kasse uafbrudt de seneste 4 år forud for indplaceringen i dagpengeperioden. Du kan godt have skiftet medlemstype fra fx studerende til dimittend og du kan godt have skiftet a-kasse i den 4-årige periode. Det afgørende er, at der tidsmæssigt ikke må være huller i medlemsskabsperioden.

Beskæftigelseskrav: hvis du er nyledig og har fået dagpengeret på baggrund af indkomstkravet, så skal du opfylde et "dobbelt" indkomstkrav for også at kunne få tillægget. Det betyder at du inden for de seneste 3 år skal have haft en indkomst på 526.646 kr. (totalt set). Du kan dog maksimalt medregne 21.936 kr. pr. måned (indkomstloftet). Hvis du har (gen)optjent retten til en ny dagpengeperiode ved at opfylde beskæftigelseskravet (på baggrund af løntimer) inden for de sidste 3 år, skal du opfylde et "dobbelt" beskæftigelseskrav (2 x 1924 timer) for også at kunne få tillægget. Det betyder at du skal have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret inden for de sidste 3 år forud for ledigheden.

Ret til den maksimale dagpengesats: du skal have haft en lønindkomst, som gør at du kan få beregnet en dagpengesats der overstiger 100% af den maksimale dagpengesats.

Hvis du har ret til beskæftigelsestillægget, så skal du være opmærksom på, at du kun kan få tilllægget i 3 måneder. Herefter sættes din sats ned til den maksimale dagpengesats, som er 20.359 kr. pr. måned (2024-tal). 

Se de gældende dagpengesatser.

Hvis du har arbejde i din ledighedsperiode, vil indkomsten/timerne, som udgangspunkt kunne anvendes til at forlænge din dagpengeperide. Hovedreglen er, at 1 løntime bliver til 2 timer med dagpenge.

Eksempel på forlængelse:
Du har mens du har været ledig, haft arbejde i 200 timer. De 200 timer kan bruges til at forlænge din dagpengeperiode med 400 timer. Det svarer nogenlunde til 11 uger med dagpenge. De 400 timer med dagpenge skal du have brugt inden for 600 timer (referenceperioden).

Du kan maksimalt forlænge din dagpengeperiode med 962 løntimer. De 962 timer ganges med 2 og giver dig således ret til endnu 1 år med ret til dagpenge.

Det er frivilligt om du vil bruge dine løntimer til at forlænge din dagpengeret med. Du kan også vælge at gemme timerne indtil du har løntimer nok til en helt ny 2-årig periode med dagpenge (en såkaldt genindplacering).

Genoptjening af dagpenge (genindplacering)

Du kan optjene en ny 2-årig dagpengeret, hvis du, siden du sidst fik dagpenge, har fået indberettet mindst 1924 løntimer til indkomstregisteret. Det svarer til, at du som lønmodtager har haft mindst 1 års fuldtidsarbejde inden for 3 år.

Hvis du har haft indkomst fra en selvstændig virksomhed (din egen eller en du er medejer af) kan overskuddet, hvis det er stort nok, bruges til at genoptjene en dagpengeret.

Vær opmærksom på, at såkaldt støttet arbejde, hvor din arbejdsgiver har modtaget tilskud til din løn, ikke kan anvendes/medregnes.

Du mister en dags dagpenge, hver 4. måned, hvis du har fået indberettet mindre end 148 løntimer til indkomstregisteret i perioden. Den første 4-månedersperiode starter fra den 1. i den måned, hvor du får udbetalt dagpenge. Er datoen fx den 1. juli 2023, er det juli, der er den første måned i perioden. Den næste 4-månedersperiode starter dagen efter den seneste 4-månedersperiode er afsluttet. Optjener du ret til en ny dagpengeperiode, begynder en ny 4-månedersperiode. 

4-månedersperioden forlænges med antallet af kalendermåneder, hvor du fx har fået sygedagpenge, barselsdagpenge og/eller støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn. Perioden forlænges dog ikke med kalendermåneder, hvis du i perioden også har fået udbetalt dagpenge. 

4-månedersperioden forlænges også, hvis du i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse som led i uddannelsesløft.

Hvis 4-månedersperioden forlænges, pålægges karensen ved udløbet af den forlængede 4-månedersperiode.

Undtagelser for karens

Du bliver ikke pålagt en karens, hvis du for 4-månedersperioden eller den forlængede 4-månedersperiode har fået indberettet mere end 148 løntimer som til indkomstregisteret. Du bliver heller ikke pålagt karens, hvis du ikke modtager dagpenge for den sidste måned i 4-månedersperioden eller i den forlængede 4-månedersperiode.

Dog bliver du pålagt en karens, hvis du i hele eller en del af karensmåneden har:

• modtaget førtidspension
• været ansat i løntilskud
• afviklet karantæne

I disse situationer udskydes karensen.

Hvis du sammenlagt har fået dagpenge i 4 år (7.696 udbetalte timer) indenfor en periode på 8 år, vil din dagpengeperiode blive afkortet med 1 måned.

Hvis du har mindre end 1 måneds dagpenge tilbage, gælder afkortningen først fra næste ny-indplacering i dagpengesystemet.

Hvis du bliver syg i din ledighedsperiode skal du oplyse om det på jobnet.dk på din første sygedag. Vi får automatisk besked om din sygemelding.

Du vil, som udgangspunkt, få udbetalt dagpenge fra a-kassen de første 14 dage af din sygdomsperiode. Hvis du er syg udover 14 dage, vil du skulle have sygedagpenge fra din kommune (Udbetaling Danmark). 

Se denne vejledningsvideo om, hvordan du melder dig syg

Når du får nyt arbejde, er det et par forhold, du skal være opmærksom på.

Se derfor denne vejledningsvideo når du er gået i arbejde